Spørgsmålet om opbyggelighed. Med diplomatisk udgang

Hvem er vi, at tro litteraturen har kraft til at ændre på verdens (s)tilstand?
23.09.2021 - 10:37

Troen på at litteratur kan forandre verden er både skøn og bedragerisk. Hvorfor overhovedet læse litteratur, hvis man ikke mener, det kan noget? Omvendt kan det også hurtigt vise sig umådelig svært at udpege præcis, hvad litteraturen kan. Det er trods alt et spørgsmål, der har optaget litteraturvidenskaben altid. Ja, det er vel sågar denne problemstilling, der også ligger til grund for litteraturvidenskabens stamfader, den teologiske eksegese.

Pudsigt nok synes økokritikken ikke at have det store problem med at lovprise litteraturens virke. Argumentet lyder ofte som følger: Den materielle og konceptuelle udfordring i den antropocæne tidsalder kan ikke begribes med de allerede etablerede genrer. (Dette eksemplificeres gerne med henvisning til realisme og/eller naturlyrik). Vores tid kræver nye repræsentationsformer. Det er også – i næsten alarmerende høj grad – påstanden i John Parhams indledning til den nyligt udkomne antologi Literature and the Anthropocene (2021). I Parhams korte gennemgang af antologiens 17 kapitler genlyder variationer af den samme pointe således hele 10 gange.



Artikkelen er 1384 ord lang.

Du må være abonnent for å kunne lese denne artikkelen

  • Ordinært abonnement
  • Privatabonnement
  • Korttidsabonnement