Foto: Mikkel Tjellesen

Poetikk: Naja Marie Aidt

BLA utfordrer forfattere til å skrive om hvorfor de skriver.

Inger Christensen skriver i  bogen Hemmelighedstilstanden om at skrive. Hun skriver: «Både før man sætter sig til papiret, for måske, måske ikke, at skrive et digt, og siden når man sidder der i timevis, er det sådan: som om man er faret vild. Verden, der for et øjeblik siden ved morgenkaffen var ret overskuelig og hverdagsagtig, er pludselig igen blevet alt for stor, og selv om bevidstheden vandrer i alle retninger, medbringende sine små sprogstumper, kan den ikke finde nøjagtig den sten, den plante, den begivenhed, den ubegribelighed måske, hvorfra den kan finde tilbage til verden ved hjælp af ord.»

Det var ikke morgenkaffen jeg sad med, da jeg for vild, da mit sprog gik i tusinde stykker. Det var aftenkaffen. Et telefonopkald, en ulykke, et barn mistet til døden. På et øjeblik gik alt i min verden i stykker, intet var mere som før, alt var nyt og ubærligt, ulideligt, umuligt. Jeg, der altid har haft en dyb tillid til sproget og til min egen evne til at bruge det, en tillid til, at det som skal skulle skrives ville blive skrevet, at stoffet ville finde vej, hvis det var stærkt nok, jeg kunne pludselig ikke skrive et ord. Jeg kunne ikke danne en sætning. Og ikke nok med det – jeg foragtede sproget og skrivekunsten, jeg spyttede på fiktionen og poesien, jeg hadede alle mine bøger, smed dem rundt i stuen i afmægtig raseri. Jeg ville aldrig læse igen. Jeg ville aldrig skrive igen, jeg kunne ikke. Alligevel skrev jeg en bog om mit tab. For mens jeg ikke kunne og ville, så kunne og ville jeg heller ikke noget andet. Jeg er forfatter, også når jeg ikke vil være det. At finde et sprog til det sprogløse, det blev nu min uønskede opgave. H.C Andersen skrev i Mit livs eventyr: «At rejse er at leve». Og jeg kan sige: At skrive er at leve. Sådan er det for mig at skrive bøger. Jeg lærer, forstår og ånder gennem sproget. Jeg lever gennem sproget. Og da sproget døde for mig, var det fordi noget i mig var dødt. Jeg havde mistet mit barn, hvordan leve videre?

Artikkelen er 1461 ord lang.

Du må være abonnent for å kunne lese denne artikkelen

  • Ordinært abonnement
  • Privatabonnement
  • Korttidsabonnement
Emneord: